Hansen & Larsen

Hansen & Larsen Vi tager hånd om dit byggeprojekt fra start til slt -> Erhverv, landbrug og private.

18/09/2026

Er du tømrer og bor i Skjern området?

Så synes vi, du skulle overveje at skifte til os.
Hos os bygger vi på 50+ års faglighed. En stor del af vores tømrere er udlært hos os og er derefter fortsat - enten som svend eller som projektleder.
Det ser vi faktisk som det største kvalitetsstempel af os som arbejdsplads.

Arbejdsopgaverne er forskellige. Det er alt fra opgaver hos fru Jensen til landbrug og industri. Vi kører primært i Midt- og Sydjylland.
Dét, der er specielt ved Hansen&Larsen, er svært at beskrive i et opslag på SoMe.
Du er velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og rundvisning.

Vi er en ordentlig arbejdsplads, men vi prøver fortsat at forbedre os.
Vi har styr på det grundlæggende, dvs. du skal ikke bekymre dig om løn, arbejdstøj, bil etc.
Derudover har vi en del sociale arrangementer.
Vi har lige været ude at køre gokart og været på Bork Festival.
Vi er også en arbejdsplads, som går op i vores lokalområde og støtter, hvor det giver mening.

Ordentlighed er bare generelt noget, vi værdsætter højt, og en værdi, Hansen&Larsen bygger på.
Kunne du godt tænke dig nyt arbejde, ny bil, nyt arbejdstøj, nye opgaver, nye kolleger (med virkelig lun vestjysk humor) og ny chef?

Så giv Karsten et kald: 21 42 16 00

Styr på løftegrejetHans, vores ene chauffør, havde et bredt smil på, efter vores gode samarbejdspartner Danløft A/S havd...
14/09/2026

Styr på løftegrejet

Hans, vores ene chauffør, havde et bredt smil på, efter vores gode samarbejdspartner Danløft A/S havde efterset løftegrejet.
Tingene var nemlig, som de skulle være. Og sikkerhed er noget, Hans godt ka’ lide er i orden.

Skulle der ha’ været noget, som ikke levede op til eftersynets krav, ville det være blevet kasseret og erstattet.
Netop ordentlighed og ansvarlighed er noget, vi prioriterer hos Hansen&Larsen og konstant har blik for at forbedre og udvikle.

Vi har nemlig en forpligtelse over for vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Intet arbejde er så vigtigt, at liv eller førlighed skal sættes på spil.

Skjern Håndbold kiggede forbi til fødselsdagsfejring I går fyldte Meta Larsen 80 år, hvilket selvfølgelig skulle fejres....
09/09/2026

Skjern Håndbold kiggede forbi til fødselsdagsfejring

I går fyldte Meta Larsen 80 år, hvilket selvfølgelig skulle fejres.

Hvis man ikke lige er skarp på, hvem Meta er, så var det jo Holger Larsen, Metas mand, sammen med Niels Karl Hansen, som i sin tid startede firmaet.

Noget, Meta og resten af Hansen&Larsen godt kan lide, er håndbold. Hun er trofast på plads i hallen til kampene, og Hansen&Larsen har i mange år været samarbejdspartner med håndboldklubben. Det hænger i høj grad sammen med den lokale forankring og ønsket om at bidrage til et stærkt lokalsamfund.

Man kan jo ikke have en yndlingsspiller, når man støtter hele holdet, men nuværende sportsdirektør og tidligere spiller Thomas Klitgaard er nok værd at fremhæve, hvis Meta absolut skulle vælge én.

Vi er glade for, at håndboldklubben kiggede forbi.
Mange tak for kage og for det gode samarbejde.

Jobdating i Skjern I fredags var vi igen til Jobdating i Skjern. Vi ser det som en god mulighed for at møde kandidater -...
07/09/2026

Jobdating i Skjern

I fredags var vi igen til Jobdating i Skjern. Vi ser det som en god mulighed for at møde kandidater - især dem, der måske ikke lige har det snorlige CV.
Her er det fysiske møde ekstra vigtigt, da det er noget nemmere at have en god snak om muligheder og match mellem kompetencer og vores arbejdsopgaver.
Vi fik nogle gode snakke, og der var kandidater, som kunne være spændende for os.

Var du ikke til jobdating, så kan vi informere om, at vi pt. godt kunne bruge følgende profiler:

▪️ VVS-montør
▪️ Lærling - bygningsstruktør
▪️ Udlært bygningsstruktør
▪️ Ufaglært til støbning af fundamenter

Det er vores erfaring, at mange ikke kender bygningsstruktøruddannelsen. Der er netop bygget nye, fine faciliteter i Herning, og der er stor efterspørgsel på fagligheden.
Dvs. er man netop startet på GF1, er der mulighed for at gå direkte på GF2, hvis man har en underskrevet uddannelsesaftale her i opstartsperioden af skoleåret.

Vi er åbne for praktik. Uddannelsen giver adgang til videreuddannelse som fx bygningskonstruktør. Og det er altså ikke “bare” at stå og rode i beton hele tiden.

Ræk ud til Lene, hvis det har interesse.
📞 41 38 05 82
✉️ [email protected]

Tak for en god messe.

Familiedag hos Hansen&Larsen ❤️I lørdags havde vi inviteret medarbejdere inkl. familie til familiedag i børnenes tegn.Da...
03/09/2026

Familiedag hos Hansen&Larsen ❤️

I lørdags havde vi inviteret medarbejdere inkl. familie til familiedag i børnenes tegn.

Dagen startede ud med rundstykker, så maverne var godt fyldt til en masse aktiviteter.

Man kunne grave efter slikkepinde, stable klodser, save, slå søm i, tegne eller blive hejst op i kranen. Udover det var der rig mulighed for at komme op og sidde i diverse maskiner til stor glæde for børnene.

Vi synes, det er rart, at både børn og den bedre halvdel kan se vores virksomhed.
For de medarbejdere, som har deres daglige gang på Nystedvej, var der jo især mulighed for at vise familien, hvor man går på arbejde hver dag.

Dagen bragte masser af smil og gode snakke med sig.
Lige præcis som vi havde håbet.

Tak til jer, der kiggede forbi ❤️

Anders og teamet er i fuld gang med Jem & Fix i TjørringHos Hansen&Larsen har vi efterhånden bygget en del Jem & Fix but...
26/08/2026

Anders og teamet er i fuld gang med Jem & Fix i Tjørring

Hos Hansen&Larsen har vi efterhånden bygget en del Jem & Fix butikker. Nyeste skud på stammen er butikken i Tjørring. Det er den ottende butik i rækken. Senest har vi afleveret byggerier i både Viborg og Esbjerg.

I Tjørring er butikken velplaceret ud til Holstebrovej ved siden af både REMA 1000 og ABC Lavpris. Byggeriet omfatter butik, koldhal, overdækkede arealer, affaldsgård, vareindlevering og parkering, hvor der etableres lademuligheder.

“Selvom de ligner hinanden, så er de også lidt forskellige. Vi prøver jo hele tiden at lære fra seneste byggeri, så vi kan være på forkant,” fortæller Anders, som er fast tømrer på projektet.
Lige nu er det spærrene i koldhallen, der bliver arbejdet på.

Byggeriet skrider frem som planlagt, og vi glæder os til at aflevere endnu en Jem & Fix butik til tiden.

Struktør match event hos Herningsholm Erhvervsskole & GymnasierI dag deltog vi sammen med 5 andre entreprenørvirksomhede...
18/08/2026

Struktør match event hos Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

I dag deltog vi sammen med 5 andre entreprenørvirksomheder i et match event.
Formålet var at give GF1 eleverne mere viden om struktørfaget.

Hos os mangler vi flere mennesker, som ønsker at uddanne sig til bygningsstruktør.
En utrolig vigtig del af byggeriet er nemlig fundamentet. Og det er altså ikke bare beton.
Det handler også om forberedelse og brug af en masse forskelligt værktøj, maskinkørsel og selvfølgelig støbearbejde.

Det er en uddannelse, som giver mulighed for at læse videre.
En uddannelse, hvor man stort set er sikret en læreplads og fast arbejde.
Vi deltog med et ønske om at finde 2 elever, som havde lyst til at komme i praktik allerede fra på mandag.

Det lykkedes.

Derudover har vi fået flere navne på elever, som også ønsker praktik.
Til sidst fik vi også en del nye følgere på vores Instagram profil, hvor vi fortæller om lærlingelivet hos Hansen&Larsen.

En helt igennem positiv oplevelse, som vi gerne vil sige tak til Herningsholm og især Lars Bach Mortensen for. Vi kommer helt sikkert igen næste gang og glæder os til at byde praktikanterne velkommen på mandag.

Mød vores nye økonomiansvarligeHun hedder Maja og er uddannet revisor. I en del år arbejdede hun i revisionsbranchen hos...
13/08/2026

Mød vores nye økonomiansvarlige

Hun hedder Maja og er uddannet revisor. I en del år arbejdede hun i revisionsbranchen hos nogle af de større revisionshuse, indtil hun valgte at blive selvstændig.
Som selvstændig har Maja især hjulpet virksomheder i SMV segmentet.
Nu var lysten til at prøve noget andet end livet som selvstændig, og her bød der sig en mulighed hos os.

Maja har været i gang i en uges tid, men vi synes, at hun skulle præsenteres, da hun har en bred kontaktflade i virksomheden. Privat bor Maja med sin mand og deres børn i Stadil på en nedlagt landejendom. Stedet er også hjem for tre Galloway køer og seks katte.

Fritiden bliver selvfølgelig brugt på familien og det arbejde, der følger med en landejendom, men der bliver også tid til løb.
I foråret løb Maja maraton i Hamborg sammen med en veninde.

Velkommen til, Maja! Vi glæder os til at lære dig bedre at kende.

Besøg af 20 studerende fra UCRSI dag kiggede faglærerne Kim, Kenneth og Kim forbi sammen med 20 studerende fra grundforl...
11/08/2026

Besøg af 20 studerende fra UCRS

I dag kiggede faglærerne Kim, Kenneth og Kim forbi sammen med 20 studerende fra grundforløbet til teknisk designer. En forholdsvis ny uddannelse i Skjern.

Som teknisk designer arbejder man med 2D- og 3D-modeller samt digitale tegninger inden for byggeri, produktion og design.
En mulig arbejdsplads for en teknisk designer kunne være en virksomhed som Hansen&Larsen, hvor vi ofte har totalentreprisen på et byggeri.

I dag kunne Bjarke og Regitse fortælle om processen fra registrering af en bygning og helt frem til aflevering. Hun fortalte blandt andet om, hvordan vi 3D-scanner og registrerer, så vi kan føre data videre over i Revit. Her kan vi modellere og kvalitetssikre på samme tid på grund af det grundige datagrundlag.
Til sidst gik vi en tur rundt i hallerne, så de studerende kunne se, hvordan vi bor og arbejder.

Vi synes, det er dejligt, at der er god interesse for uddannelsen til teknisk designer.

Det er nemlig vigtigt at have lokale uddannelsesmuligheder inden for byggeri og produktion.

Tak, fordi I kiggede forbi!

Søger du et ferie- eller sabbatårsjob?Oliver er uddannet tømrer hos os og studerer nu til bygningskonstruktør i Aarhus.D...
07/08/2026

Søger du et ferie- eller sabbatårsjob?

Oliver er uddannet tømrer hos os og studerer nu til bygningskonstruktør i Aarhus.

Det hele startede med en praktik og senere en læreplads. Efter sin læretid fortsatte Oliver cirka et år som svend hos os.

"Jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville videreuddanne mig, men jeg har samtidig sørget for at holde en god relation til Hansen&Larsen, så jeg kan arbejde lidt i ferierne og supplere SU'en. Det er altid dejligt at komme tilbage til gamle kolleger, som jeg kender rigtig godt," fortæller Oliver.

Olivers historie er ikke usædvanlig, og det er vi rigtig glade for. Vi sætter stor pris på at bevare kontakten til både tidligere lærlinge og medarbejdere. Det giver en fleksibel arbejdskraft, men vigtigst af alt holder vi fast i de gode relationer.

Vi mener nemlig, at gode relationer er det bedste byggegrundlag for fremtiden.

Er du på jagt efter et ferie- eller sabbatårsjob? Har du interesse for byggeri, kan du lide frisk luft og har du lyst til at bruge kroppen, så giv Karsten et kald.

Så finder vi ud af, om der er et match.

📞 21 42 16 00

Adresse

Nystedvej 2
Skjern
6900

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 13:30

Telefon

+4597341600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hansen & Larsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type