02/09/2026
Camilla Risager er stifter og indehaver af CARMA STUDIO. Det altoverskyggende kendetegn for Camilla er, at hun aldrig blot lader drømme være drømme, hun vækker dem til live. Der flyder mange idéstrømme gennem bækken, og Camilla har en evne til at vide, hvilke der skal samles op, have fokus og nærvær, men ligeså vigtigt, hvilke der skal have lov til at flyde videre, ændre form eller helt fordufte. Camilla er en “do’er” - og i sit væsen en født iværksætter.
Når det kommer til indretning, besidder Camilla et særligt raffineret blik for formsprog og materialesammensætninger. Hun er særligt dygtig til at aflæse arkitektoniske præmisser - og afstemme en indretning, så det føles som en helstøbt oplevelse.
Camilla er kvinden med de mange hatte. Hun er både stifter, sælger, kreativ drivkraft, sparringspartner, leder, mor til fem og alt det midt imellem. Men selv når dagligdagen kræver mange roller, forputter ambitionen om den gode ledelsesstil sig aldrig.
For Camilla handler ledelse om at skabe rum. Rum til at tænke, udvikle sig og være menneske. Hun værner om en flad struktur, hvor tillid og fleksibilitet er bærende værdier, og hvor der er plads til at møde på arbejde som et helt menneske.
For når den enkelte får mulighed for at folde sine talenter, sin faglighed og sin personlighed ud i samspil med resten af teamet, så opstår noget større. Det er dér, vi sammen kan løfte forretningen, idéerne og hinanden.
For Camilla handler det i sidste ende om mennesker, kreativitet og om at skabe noget, der føles rigtigt.