Casa d'Arte, dansk ferie andelsbolig i Portugal

Casa d'Arte, dansk ferie andelsbolig i Portugal Drømmer du også om en feriebolig i udlandet, så er en andel i vores danske andelshus Casa d'Arte måske noget for dig?

Huset er solgt i 64 andele, og der vil fra tid til anden blive sat andele til salg. Andele tilbydes til interesserede der er optaget på venteliste. Se vedtægter og andre dokumenter her http://www.casadarte.dk.

Alportel, det er her vi bor…..Vores skønne Andels hus Casa D´Arte ligger i den lille charmerende landsby Alportel nær Sa...
27/06/2026

Alportel, det er her vi bor…..

Vores skønne Andels hus Casa D´Arte ligger i den lille charmerende landsby Alportel nær Sao Bras de Alportel ca. 20 km fra Faro lufthavn.
Her lever vi i det autentiske Algarve blandt hvidkalkede huse, lokale cafer, korkege, fårehyrden og smalle, rolige charmerende landsbygader.

Bliver vi tørstige, kan vi gå ned i landsbyen og købe en forfriskning eller en kop kaffe hos Vicktoria. Her kan vi sidde ved små caféborde blandt de lokale og følge med i trafikken på N2.
Bliver vejret dårligt tænder Vicktoria op i brændeovnen, og vi kan nyde hyggen indendørs.
Toast, kage eller noget til den lette sult klarer Victoria gerne. To gange om ugen kommer brød bilen forbi og her kan der købes lækker friskbagt brød og kage. Ligeledes kommer der en fiskebil.

En anden mulighed er at besøge Paula i byens anden café, som er byens sociale værested. Her kan man købe en frokost for 10 – 12 Euro bestående af en varm ret, dessert samt drikkevare og kaffe. Det er da billigt!
Der serveres typiske portugisiske måltider. Vil man spise om aftenen skal det aftales med Paula. Ofte har vi haft fællesspisning her med dem der har lyst fra vores hus.
På terrassen og torvet foran caféen afholdes årets sommerfest med levende musik og grillede sardiner.

Alportel har et lille lokalt museum, hvor også lokale kunster udstiller på skift. Ved siden af muset ligger kirken, som kan besøges om søndagen.

Er man til kaffe og kage skal man gå turen til Tesouros da Serra og besøge Fatima. Stedet er berømt for sine autentiske, håndlavede algarviske kagedelicatesser lavet på lokale råvarer som mandler, figner, johannesbrød og appelsin.
Her er der et stort udvalg af kager, som kan tages med hjem eller nydes på stedet med en kop kaffe og måske en lokal Figensnaps eller Medronho.

Alportel ligger naturskønt med uspoleret natur og bjerge. En af de populære udflugtssteder er naturparken Fonte Ferrea, som ligger i gåafstand fra vores hus. Stedet benyttes også meget af de lokale til picnic, vandreture, motocross, mountainbike eller bare en is og afslapning ved den lille café med kig ud på naturen.

Er du til ferier i autentiske Portugal - langt væk fra turismen - vil en andel i vores dejlige hus ‘Casa d’Arte’ måske være noget for dig?

Vil du på venteliste til køb af andel, det koster kr. 1.000, så skriv til [email protected].

Du kan læse mere om vores andelshus på vores hjemmeside casadarte.dk eller her på vores side.

Giv os et Like, og del gerne 😘

21/06/2026
Appelsinfri vil vi ikke være ….Når vi er i Casa d’Arte, skal vi da selvfølgelig starte dagen med friskpresset appelsinju...
18/06/2026

Appelsinfri vil vi ikke være ….

Når vi er i Casa d’Arte, skal vi da selvfølgelig starte dagen med friskpresset appelsinjuice, uanset om det er sommer eller vinter, for de solmodne appelsiner smager bare bedre 😋

Algarve-appelsiner fra det sydlige Portugal betragtes som nogle af verdens bedste og mest saftige appelsiner. Det unikke klima med over 300 solskinsdage om året, moderate mængder regn og milde vintre giver frugterne en usædvanlig høj sødme og et meget højt saftindhold.
Grundet det fordelagtige klima og brug af op mod 26 forskellige sorter, kan der høstes friske appelsiner i Algarve stort set hele året rundt.

I vores have har vi fået plantet et par appelsintræer, som vi ser frem til med tiden giver et større udbytte, men indtil da kan de friske appelsiner købes på markedet eller ved en af de mange vejboder, lige som der også er mulighed for selv at komme ud at plukke frugterne direkte fra træet i en appelsinplantage.

Vores andelshavere Alice og Ulrich er blevet så glade for de søde Portugisiske appelsiner, at de har lavet en lille virksomhed Frutas.dk, der et par gange om året importerer og videresælger de friske appelsiner fra Nordsjælland.

Vil du med på appelsinholdet, så skriv dig på venteliste til køb af andel i vores danske andelshus Casa d’Arte. Det koster kr. 1.000 at komme på venteliste, og andelsprisen ved køb er ca. kr 170.000.

Vil du gerne vide mere, kan du finde vedtægterne og andre gode oplysninger på vores hjemmeside casadarte.dk.

Ønsker du at besøge os, og se huset, og måske smage på de søde appelsiner før du beslutter dig, så skriv til [email protected].

Måske ses vi?

Vi deles om udgifter og opgaver ………Når man ejer en sommerbolig i udlandet, er der mange ting at forholde sig til, både r...
31/05/2026

Vi deles om udgifter og opgaver ………

Når man ejer en sommerbolig i udlandet, er der mange ting at forholde sig til, både rent administrativt og praktisk, - ejendom, pool og inventar skal vedligeholdes og regningerne betales.

Som andelshavere deles vi om udgifterne og opgaverne. På den måde bliver det meget overkommeligt, både økonomisk og praktisk.

Vi har ansat en havemand, som sørger for at poolen bliver renset og haven ordnet, ligesom han også varetager praktiske viceværtopgaver.
Slut rengøring samt vask af sengelinned og håndklæder betaler vi os også fra.

Men der er mange andre opgaver, hvor andelshaverne bidrager på forskellig vis. F.eks.varetager bestyrelsen det overordnede administrative arbejde og kassereren sikrer at regningerne betales.

Herudover har vi tre velfungerende arbejdsgrupper - Ejendomsgruppen, Driftsgruppen og havegruppen - som sikrer at huset fungerer i hverdagen.

Ejendomsgruppen sørger for at huset løbende bliver vedligeholdt og indhenter tilbud på diverse reparationer, maling m.v.

Driftsgruppen sikrer at de enkelte lejligheder bliver opdateret med nye møbler, inventar, service og linned. Her ligger flere opgaver, men delt ud på mange, bliver det til få enkle opgaver, der ikke kræver mange timer.

Den udvendige del - haven, terrasser og opholdsarealer, står havegruppen for, og indkøber havemøbler, parasoller, solsenge mv.

I et stort hus er der mange opgaver og udgifter, men med 64 andelshavere kan vi holde de årlige udgifter pr. Andel på ca. 10.000 kr., hvilket svarer til kr. 1.600 alt inklusive for en uges ferie i en stor lejlighed til 2-4 personer.
Det fåes ikke billigere 👍

Og ja - opgaverne er overkommelige, og kan være både hyggelige og sjove når vi er fælles om dem😊

Giv de seje arbejdsgrupper et Like og del gerne opslaget😘
—————————
Kunne du tænke dig at blive en del af dette fællesskab, så kan du blive skrevet på venteliste til køb af andel - kontakt os på [email protected]

Du kan læse meget mere på vores side og på vores hjemmeside www.casadarte.dk

Mød “arvingerne” til andel 37…..Dortes far Erik fandt frem til CDA tilbage i 2011, og kom tidligt med som andelshaver og...
27/05/2026

Mød “arvingerne” til andel 37…..

Dortes far Erik fandt frem til CDA tilbage i 2011, og kom tidligt med som andelshaver og har nydt at tilbringe tiden under sydens sol på alle årstider.

Dorte og Michael fortæller:

Vi har fået lov at låne andelen en del gange mest i forbindelse med vores børns ferieperioder siden 2015, og vi har nydt poolen samt de meget forskellige og skønne originale lejligheder.

Vi overtog andel 37 i starten af 2026, da vi forsat er meget betagede af huset, fællesskabet samt muligheden for at være sig selv hvis man ønsker det.

Have/pool manden Nuno sørger for flot orden, og Deonildes sørger for rengøring og vask, så vi altid kommer frem til nyt sengelinned og rengjort hjem 😊.
Fællesskabet i CDA er stærkt og der er mange energiske andelshavere, der bidrager til vedligeholdelse, opgraderinger og vi passer alle på huset og hinanden. ��Lokalområdet der ligger smukt i bjergbyen Alportel har spisested og bar til meget rimelige priser, og der er fantastiske indkøbsmuligheder med mere end fem store supermarkeder i byen Alportel Sao Bras. Vi tager gerne lånecyklerne fra garagen og kører de 4-5 km derned, og elsker at vandre samt løbe i bjergene. ��I løbet af en uges ferie tager vi gerne en tur til Faro for at shoppe, går på markedet i Loule og bader og spiser ved de lækreste strande ud til klipperne. Pt. er vi vilde med byen Carvoeiro men også Tavira er højt på listen.

Vi er stadig på arbejdsmarkedet en del år endnu, men når vi går på pension ser vi frem til at involvere os mere i arbejdsgrupperne samt lære at spille golf på de mange smukke baner i området.

Mange hilsner fra�Dorte & Michael
————-
Vi ønsker Dorte og Michael mange gode år i huset 😘
Giv dem gerne et like 👍

Ønsker du at komme på venteliste som andelshaver kan du læse meget mere her på vores facebookside eller på vores hjemmeside www.casadarte.dk
Du kan kontakte os ved at skrive til [email protected]

Er det tid til at smide “tøjet” …….I Casa d’Artes 4500 m2 skønne have vokser mange korkege. Og fælde dem må vi bestemt i...
20/05/2026

Er det tid til at smide “tøjet” …….

I Casa d’Artes 4500 m2 skønne have vokser mange korkege. Og fælde dem må vi bestemt ikke, da de er fredet - så vi må indpasse os efter korkegene.
Til gengæld kan vi indkassere et mindre beløb imod at lade træerne afbarke. Vores træer skal afbarkes i 2027, så må vi se hvor meget det kan indbringe 😊

Når barken fra korkegen smider tøjet (høstes) her i perioden maj til august kan du se de “rødmende” træer. Men det er jo heller ikke hver dag det sker. Imellem hver afbarkning er der gået 9 år.

Med en tusindårig tradition er Portugal verdens største producent af kork.
Kork er barken fra Korkegen - der primært vokser i det sydlige Portugal.

Vi kender korken fra proppen i vores vinflaske, men den bruges til en mangfoldighed af produkter - fra bordskånere og opslagstavler til kapslen på Ariane raketprogrammet.
�Som et fornybart og genanvendeligt produkt anses korken for et excellent, unikt og miljøvenligt produkt, der giver planeten Jorden mere end det tager.

Som andelshaver i Casa d’Arte er der rig mulighed for at lære mere om korken og følge korkruten, som ligger lige uden for vores dør 😊

Kunne du tænke dig at blive andelshaver, kan du læse mere på vores hjemmeside casadarte.dk eller skrive til [email protected]

Tak fordi du læste med 😘 giv os gerne et like og del opslaget. På forhånd tak👍

Elsker du også en smuk strand med det fineste hvide sand?Algarve er kendt for at have nogle af verdens smukkeste strande...
24/04/2026

Elsker du også en smuk strand med det fineste hvide sand?

Algarve er kendt for at have nogle af verdens smukkeste strande, der varierer fra dramatiske klippebugter til kilometerlange sandstrande. Her er vi taget til

* Praia da Marinha: Ofte kåret som en af verdens smukkeste strande. Kendt for sine karakteristiske klippeformationer. Det er et fremragende sted til snorkling. ��
I den østlige del af Algarve (nær Tavira og Olhão) finder man flade ø-strande, der er en del af naturparken Ria Formosa, her kan nævnes:

* Praia do Barril: Kendt for sin "anker-kirkegård" (Cemitério das Âncoras), hvor hundreder af rustne ankre fra den tidligere tunfiskeri-industri ligger i klitterne. Man kan tage et lille tog ud til stranden fra landsbyen Pedras d'El Rei. �
* Ilha de Tavira: En smuk ø-strand, der nås med færge fra Tavira. Den har hvidt sand, roligt vand og gode faciliteter som restauranter og campingplads. �

Praktiske informationer
* Sæson: Vandet er varmest i juli og august (ca. 20-22 °C), men maj, juni og september er gode måneder, hvis man vil undgå de største menneskemængder.
* Vandreture: Gå ikke glip af Seven Hanging Valleys Trail, som er en vandrerute på klippetoppene, der forbinder flere af de smukkeste strande (herunder Praia da Marinha og Benagil).

Som andelshaver er der så meget at opleve, måske det også er noget for dig?

Hvis du ønsker at komme på vores venteliste, så tøv ikke med at kontakte os på [email protected].

Læs mere på vores hjemmeside!

GOD PÅSKE TIL VORES TROFASTE FØLGERE 🐣🐥🐣I São Brás de Alportel forbereder de sig på at være vært for det århundrede gaml...
01/04/2026

GOD PÅSKE TIL VORES TROFASTE FØLGERE 🐣🐥🐣

I São Brás de Alportel forbereder de sig på at være vært for det århundrede gamle blomsterfakkelshow, Festa das Tochas Floridas, der afholdes hvert år påskedag.

Festivalen er inspireret af en engang populær påskefest, der fandt sted i hele Algarve og markerede Jesu Kristi opstandelse. Men mens traditionen gik tabt i andre byer, fortsætter São Brás med at være vært for begivenheden hvert år.

Festlighederne begynder kl. 9.30 med afsløringen af ​​fantastiske blomstertæpper rundt om i byen og åbningen af ​​et "Påskesmagsmarked" ved Largo de São Sebastião og et kunsthåndværksmarked uden for den lokale kirke.

Kl. 10 begynder opstandelsens nadver i kirken efterfulgt af den populære 'Aleluja' (Halleluja) procession, hvor generationer af lokale mænd har båret blomsterfakler, mens de synger "Han er opstået, som han sagde. Halleluja! Halleluja! Halleluja!".

Rigtig god påske 🐥🐣🐥

Træt af dårligt vejr i ferien?Kender du det! Man glæder sig til at holde ferie. Slappe af, bade og nyde det gode vejr, g...
14/03/2026

Træt af dårligt vejr i ferien?

Kender du det! Man glæder sig til at holde ferie. Slappe af, bade og nyde det gode vejr, grille og nyde et glas vin på terrassen i den lune aften….. men det er blæsende, koldt eller regner.

I Danmark er godt vejr desværre meget svært at forudsige. Derfor holder vi så meget af at holde ferie i Casa d’Arte, som er placeret i Algarve regionen Portugal.

Algarve har et behageligt middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, fugtige vintre, hvilket giver over 300 solskinsdage årligt; somrene byder på temperaturer over 25°C, mens vintrene (dec-feb) er milde med dagtemperaturer omkring 15-17°C, hvilket gør den til en helårsdestination for sol og varme, perfekt til badeferie om sommeren og aktive ferier i foråret/efteråret.

Længes du også efter sol og varme på ferien, så bliv skrevet på venteliste til køb af andel i vores dejlige hus.
Læs mere på vores hjemmeside og kontakt [email protected].

Endereço

Rua Moinhos Vento
Alportel
8150-014SÃOBRÁSDEALPORTEL

Notificações

Seja o primeiro a receber as novidades e deixe-nos enviar-lhe um email quando Casa d'Arte, dansk ferie andelsbolig i Portugal publica notícias e promoções. O seu endereço de email não será utilizado para qualquer outro propósito, e pode cancelar a subscrição a qualquer momento.

Entre Em Contato Com O Negócio

Envie uma mensagem para Casa d'Arte, dansk ferie andelsbolig i Portugal:

Atalhos

Compartilhar