25/05/2026
Nordicals Aalborg har formidlet salget af grundarealet på Egnsplanvej 100 i Aalborg Øst – et strategisk placeret areal i et af Aalborgs mest markante udviklingsområder omkring det nye universitetshospital
Grundarealet er langtidsudlejet til Nordjyllands Trafikselskab med videreudlejning til Tide Bus Danmark i forbindelse med driften af +BUS-anlægget, som i dag udgør en central del af infrastrukturen i området 🚍
Senior Advisor og erhvervsmægler, Steen Royberg, medvirkede for nogle år siden ved etableringen af aftalegrundlaget omkring +BUS-anlægget, og det har derfor været særligt interessant at følge områdets udvikling over tid – og nu bistå ved denne transaktion.
Sælger, Niels Brøndum A/S m.fl., har i forbindelse med generationsskifte nu valgt at afhænde arealet, som er overtaget af TN Udvikling A/S m.fl., der allerede er aktive investorer i området omkring NAU.
På Alfred Nobels Vej udvikler TN Udvikling A/S m.fl. blandt andet:
🏘️ Det nye boligområde: SagaHøjen – ca. 14.660 m² boliger
🏢Det nye kontorhus: SagaHouse – ca. 15.500 m² moderne og fleksible kontorfaciliteter
Læs mere om SagaHouse her:
➡️ https://nordicals.dk/ejendomme/9220/alfred-nobels-vej/n401952/4251201
“Området omkring NAU og Aalborg Øst er fortsat et af de mest attraktive udviklingsområder i Nordjylland. Udviklingen omkring universitetshospitalet har skabt et stærkt og langsigtet fundament for både erhverv og boliger, og vi oplever en vedvarende interesse fra både investorer, udviklere og brugere. Som aktiv udvikler i området ser vi et område i fortsat stærk udvikling, som vi har stor tillid til og fortsat investerer i,” udtaler Torben Nielsen, direktør i TN Udvikling A/S.
I forbindelse med salget af Egnsplanvej 100 vil Nordicals Aalborg gerne takke alle parter for et godt og konstruktivt samarbejde – herunder sælger og dennes rådgivere advokat Jesper Studsgaard og Sanne Kyndi Skovmose samt køber TN Udvikling A/S med KKH Invest v/ Klaus Hansen som rådgiver 🤝
Vi ser frem til fortsat at følge udviklingen i området omkring NAU og Aalborg Øst samt de kommende projekter, der er med til at forme området 🏗️