09/09/2026
I sidste uge holdt vi en formiddag med dybere introduktion til Boligkontoret Århus for nye og nyere medarbejdere. Vi drøftede det særlige ved at arbejde i den almene sektor, Boligkontoret Århus’ historie, værdier, strategi og politikker. Og ledere og kolleger fra de forskellige afdelinger fortalte, hvad det helt præcist er, man går og laver rundt omkring i organisationen.
I Boligkontoret Århus skal man ikke kun kende sine egne daglige arbejdsopgaver, men også den lidt større sammenhæng og måske også endda den dybere mening.