09/07/2026
Ærlig snak fra højsæsonen: Det handler om kvalitet – og om vores gæster! 🏡☀️
Højsæsonen er skudt i gang, og hos AirSmil knokler vi hver dag for at sikre, at vores husejere får topkarakterer og maksimal indtjening på deres sommerhuse. Gæsterne passer fantastisk på tingene, og det er en fornøjelse.
Men her i den absolutte spidsbelastning må jeg også dele en stor udfordring med jer. Det kræver benhårdt arbejde at holde den tårnhøje standard, som AirSmil er kendt for, og som sikrer de gode anmeldelser.
Når et hus skal udlejes, er det ikke automatisk klar til gæster. Min tid i højsæsonen er booket minut for minut med logistik og vores faste 30-minutters indflytningstjek. Meningen med dette tjek er at sætte friske blomster frem, læg friske kluder frem, fyld op på standardting som opvaskemiddel, kaffe mm. og lige lægge sidste hånd på stemningen.
Desværre må vi alt for ofte konstatere, at de 30 minutter overhovedet ikke rækker.
Billederne herunder viser desværre virkeligheden fra nogle af de huse, vi har overtaget for nylig – både huse, der har stået tomme, men desværre også huse, hvor ejerne selv lige har holdt ferie. Fastbrændte madrester i ovnen, beskidte badeværelser og krummer i skufferne er desværre scener, vi møder. Det ender med, at vi må haste-rengøre huset midt i en i forvejen presset tidsplan, fordi ejeren har efterladt det i den stand. Det holder simpelthen ikke, og det skader jeres forretning.
✅️Løsningen er ligetil 👍
Alle husejere hos AirSmil er mere end velkomne til at booke en professionel slutrengøring igennem os efter deres eget private ophold. Vælger man denne løsning, skal man blot være indforstået med at forlade huset rettidigt – præcis ligesom gæsterne kl 1️⃣0️⃣.
Kun på den måde har vi tiden til at gøre alt klar.
I sidste ende er det nemlig gæsten, der skal gøres tilfreds.🌷🇩🇰
Som husejer mærker du i virkeligheden kun succesen indirekte på din bankkonto. Du får dine penge (og ofte flere af dem!), fordi dit hus bliver booket i bund, når tilfredse gæster kommer igen og skriver fantastiske anmeldelser. 👍
Men for at vi kan nå dertil, skal varen leveres perfekt fra dag ét.
☝️Hos AirSmil går jeg aldrig på kompromis med kvaliteten. Hvis et hus ikke er rent og indbydende, lægger jeg ikke navn til indflytningen. Det skylder vi gæsterne – og det skylder vi jeres udlejningsforretning.
For som jeg plejer at sige: Det er vores gæster – ikke kun mine.
Lad os løfte i flok. 🇩🇰✨
❓️Hvad tænker I? Hvordan sikrer I, at jeres hus står helt skarpt til højsæsonen? 🏡👇