21/09/2026
🥰😍NYHED - NYHED
En oase midt i byen - med ugeneret have 🍀
Velkommen til en helt særlig byejendom, hvor en central beliggenhed går hånd i hånd med en sjælden følelse af ro og privatliv. Her får I en charmerende byejendom med en attraktiv central beliggenhed, masser af atmosfære og en have, der giver følelsen af at være langt væk fra byens liv – selvom I befinder jer lige midt i det hele.
Ejendommen er nænsomt moderniseret med respekt for husets charme og oprindelige detaljer.
Allerede i entréen mødes I af den smukke, gamle trappe, som elegant snor sig mellem etagerne og tilfører huset masser af atmosfære og karakter.
I stueplan venter to fine stuer ensuite, som skaber et naturligt og harmonisk opholdsmiljø. Hertil kommer et stort køkken med god spiseplads/alrum, hvorfra der er udsyn til haven samt direkte udgang til de grønne omgivelser. Et praktisk viktualierum fuldender etagen.
Førstesalen byder på tre gode værelser samt et badeværelse. De synlige hanebåndspær, loft til kip/hemse tilfører etagen en helt særlig stemning og giver rummene masser af lys.
Kælderen er en stor bonus med to gode disponible rum i værelsesstandard (ikke godkendt til beboelse). Lækkert badeværelse med følelsen af spaophold samt et praktisk bryggers samt udgang til haven.
Udenfor fortsætter den gode oplevelse. Den dejlige have er lukket, solrig og ugeneret og den store terrasse lægger naturligt op til lange sommeraftener med grill, gæster og hyggeligt samvær.
Til ejendommen hører desuden hele to parkeringspladser samt en garage med tilhørende redskabsrum. Garagen er åben mod haven og kan derfor også bruges som en skøn, overdækket terrasse – perfekt når vejret ikke helt arter sig, men udelivet stadig frister.
Kontakt os for en fremvisning T. 2077 2629
https://lindariis.dk/sag/350139