Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade

Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade Kirkens Korshærs Herberg, også kendt som KKH, er en selvejende institution under Kirkens Korshær. N. Herberget består af:

Herbergsafdelingen, drevet ih.t.

Herberget består af 74 værelser til mennesker som er ramt akut hjemløshed. Vi arbejder for bedre vilkår for udsatte - Et værdifuldt menneske af gangen. Kirkens Korshærs Herberg er en privat selvejende institution beliggende på Hillerødgade 64, 2200, Kbh. Servicelovens § 110, med 66 døgnpladser til mennesker ramt af hjemløshed (herunder skærmede pladser). Ungepladserne, drevet ih.t. Servicelovens § 110, med 11 pladser for unge i alderen 18-30 år. Natcaféen, drevet ih.t. Servicelovens § 110, med 20 natpladser beregnet for akut gadehjemløse, der ikke aktuelt kan få plads i et døgntilbud. Optagelse direkte fra gaden – man skal blot møde op når natcafeen åbner. Herbergsafdelingens målgruppe er voksne mennesker ramt af hjemløshed, der akut er uden bolig eller ude af stand til at benytte eksisterende bolig. Gruppen skønnes at være i en sådan situation, at de ikke for tiden er i stand til at blive hjulpet gennem det almindelige sociale system. Beboerne er ofte karakteriseret ved at have andre sociale problemstillinger i kombination med hjemløshed. Det være sig fx misbrug af alkohol, hash og stoffer, psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser. Ungepladsernes målgruppe er unge i en hjemløsesituation i alderen 18-30 år, der kan profitere af et socialpædagogisk tilbud. De unge er ofte karakteriseret ved at have andre sociale problemstillinger i kombination med hjemløshed. Natcaféens målgruppe er ligeledes mennesker som befinder sig i en hjemløsesituation. En større gruppe af Natcaféens brugere har ikke kunnet få en plads i et eksisterende døgntilbud eller magter ikke at benytte et sådant. Andre er ikke i stand til at opholde sig i egen bolig eller et eksisterende botilbud. Brugerne er ofte karakteriseret ved at have andre sociale problemstillinger i kombination med hjemløshed. Et nøgleord i vores arbejde er omsorg – omsorg handler om at beskytte og tage vare på et andet menneske, der har brug for hjælp. Denne omsorg hviler på 4 grundlæggende principper:

• Respekt for selvbestemmelse
• Hensynet til fysisk og psykisk integritet
• Agtelse for værdighed
• Omsorgen for det sårbare liv

Herberget har et tæt samarbejde med psykiatrisk gadeteam, hjemløseenheden og andre samarbejdspartnere, som kommer på herberget. Huset består primært pædagogisk personale og socialrådgivere. Derudover er to sygeplejersker ansat i herbergets sundhedsklinik, da målgruppen har forskellige komplekse problemstillinger som kræver en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Herberget distribuerer aviser til Hus Forbi sælgere døgnet rundt. Læs mere på herbergets hjemmeside http://hilleroedgade.kirkenskorshaer.dk/

Da Kirkens Korshær har fotoforbud, betyder det at der på denne side ikke vil blive lagt billeder op af beboerne og brugerne af natcaféen, men vi vil gerne formidle fortællinger omkring herberget og vores målgruppe, for at give et indblik i brugernes vilkår og det arbejde vi udfører.

Magt, samlermani og relationer: Hvad kan gøre forskellen mellem fastlåsning og forandring?Alt det og meget mere er vi i ...
24/09/2026

Magt, samlermani og relationer: Hvad kan gøre forskellen mellem fastlåsning og forandring?

Alt det og meget mere er vi i fuld gang med at blive klogere på. Personalet er nemlig afsted på det årlige personaleseminar, som står i herbergsreformens lys.

Vi er blevet skarpere på metoder i det beboernære arbejde, og vi kigger nærmere på støttebehov, §110-opgaven, dokumentation og meget mere.

Vi er blevet inspireret af Kamilla Albek fra Centerforsamlermani, der er medforfatter til bogen 'Samleren i os alle'.

Kamilla har indviet os i, hvordan samlermani er tæt forbundet med identitet, mening og behovet for at føle sig forbundet til noget eller nogen. Og vigtigst af alt: Hvordan vi som fagprofessionelle kan arbejde med samlermani på en mere omsorgsfuld og virksom måde gennem små skridt, fokus på at bibeholde egenkontrol, anerkendelse og nysgerrighed på tingenes betydning.
Ikke mindst har vi talt om alt det, vi ved ikke virker, såsom pludselige indskydelser til totaloprydning eller logiske argumenter á la: »Du får jo ikke brug for den.« Her risikerer vi at fjerne menneskers mestringsstrategier, før vi har arbejdet med den egentlige belastning. Netop derfor kan tryghed være afgørende for, at forandring lykkes.

Vi har også talt om magt i socialt arbejde, og om hvordan vi håndterer asymmetrien i vores relationer. Den usynlige magt, som ligger i vores relationer, normer og sprog, som f.eks. kommer til udtryk i formuleringer som: »Jeg tænker, det vil være rigtig godt for dig, hvis du går en tur og får lidt ro på.« Overfor dette står den synlige magt i form af klare regler, krav og afgørelser.

Drøftelserne gik særligt på, hvordan vi tilpasser omstændighederne, så mennesker kan lykkes inden for rammerne af nødvendige krav. Og hvordan problemet ikke i sig selv er, at vi har magt, men at udfordringer opstår, når vi mangler bevidsthed og refleksion over hvad den magt betyder i relationerne.

Vi har reflekteret over relationsarbejdet og det, at relationen ikke må blive målet i sig selv. Vi skal nemlig meget mere end dét. Hvert menneske, der træder ind på herberget, har sine egne drømme, ønsker og håb for fremtiden, og dem skal vi være nysgerrige på.

Vi har talt om, hvad de forskellige roller på herberget betyder for vores relation til beboerne og til hinanden, ikke mindst hvilken betydning relationerne har for, hvor langt vi når i det socialfaglige arbejde.

Dét og meget mere skal vi omsætte til praksis, når vi igen er tilbage på herberget.

Forstanderteamet takker for nogle meget inspirerende dage.

Dette er en af de beskeder, vi på herberget aldrig ønsker at skrive.I sidste uge mistede vi en helt særlig ung beboer. A...
15/09/2026

Dette er en af de beskeder, vi på herberget aldrig ønsker at skrive.

I sidste uge mistede vi en helt særlig ung beboer. Alt, alt for tidligt.

Et dødsfald, som der ikke findes nogen mening i.
Det har berørt hele herberget, både beboere og medarbejdere.
Vedkommende var utroligt vellidt, skabte glæde omkring sig og havde så meget mere at give til verden.

Verden mistede ikke bare et menneske. Den mistede også alt det, du kunne have bidraget med i årene, der skulle have ligget foran dig. Sådan blev det desværre ikke.

Du vil altid være i vores tanker og herbergshjerte. Ære være dit minde.

I disse dage er vi afsted på vores årlige sommertur til Bøsøre Camping på Fyn.Regnen har silet ned, men det har ikke sto...
03/09/2026

I disse dage er vi afsted på vores årlige sommertur til Bøsøre Camping på Fyn.

Regnen har silet ned, men det har ikke stoppet os fra at lave alt det, som gør turen til en tiltrængt pause fra hverdagen. Vi har spillet minigolf, taget en dukkert, nydt en virkelig dejlig omgang saunagus og samlet os lidt tættere om grillen (dog under halvtaget).

Når man er ramt af hjemløshed, kan en mini-ferie væk fra hverdagen være mindst lige så vigtig som for alle andre, måske endda mere.

At komme væk, opleve noget nyt og være en del af et fællesskab kan give gode minder og nye oplevelser, men også et frirum fra mange af de bekymringer der er i dagligdagen på herberget.

Vi håber, at alle jer derude også har haft mulighed for at nyde (sen)sommeren på jeres egen måde og fået gode oplevelser og minder, der kan varme lidt, når hverdagen og efteråret sætter ind.

TAK TIL ALLE JER, DER KOM OG FESTEDE MED OSVi havde den dejligste høstfest på herberget. Nordvest Duoen skød festen i ga...
01/09/2026

TAK TIL ALLE JER, DER KOM OG FESTEDE MED OS

Vi havde den dejligste høstfest på herberget. Nordvest Duoen skød festen i gang med danske hits, og bagefter fik vi danset godt igennem til den svedigste linedance.

Madmor Lone havde sørget for topmaks lækker grillmad, snacks og kage fra GLAD, så ingen gik sultne fra festen. Der var også tombola, spil og masser af plads til gode snakke og hygge med gamle og nye venner af huset.

Mango Jesus sørgede for en fantastisk koncert, så vi kunne give den ordentligt gas.

Det rører altid et særligt sted i herbergshjertet at gense gamle beboere, der lægger vejen forbi, og ikke mindst jer fra nabolaget, som lever jeres liv tæt på herberget.

Tak for en rørende sensommerdag med varme, dans, grin og alt det, der gør os mennesker godt.

SÅ ER DET I DAG, DET GÅR LØS, OG VI ER I FULD GANG MED FORBEREDELSERNE! Vi håber på at se rigtig mange af jer til høstfe...
27/08/2026

SÅ ER DET I DAG, DET GÅR LØS, OG VI ER I FULD GANG MED FORBEREDELSERNE!

Vi håber på at se rigtig mange af jer til høstfest kl. 16 i baggården på herberget i Hillerødgade.

Udover gratis grillmad og livemusik kan vi også afsløre en lille ekstra ting: Ifølge rygtet bliver der også linedance.

Vi glæder os stort til at se jer!

Vil du gøre en forskel som vikar på Herberget i Hillerødgade?Vi søger lige nu engagerede vikarer til dag-, aften- og nat...
26/08/2026

Vil du gøre en forskel som vikar på Herberget i Hillerødgade?

Vi søger lige nu engagerede vikarer til dag-, aften- og nattevagter.

Måske har du allerede erfaring med socialt arbejde. Måske er du nysgerrig på området og har lyst til at lære det at kende. Det vigtigste er, at du møder mennesker med respekt, har et godt overblik og kan bevare roen i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.

På Herberget i Hillerødgade møder du mennesker, der lever under svære livsvilkår og befinder sig forskellige steder i livet. Derfor søger vi vikarer, der er rummelige, omsorgsfulde og kan skabe tryghed, også når situationerne er uforudsigelige.

Du vil bl.a.
• Yde omsorg og støtte til husets beboere
• Hjælpe med beboernes basale behov
• Bidrage til arbejdet i receptionen
• Deltage i de praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere

Til gengæld får du et meningsfuldt arbejde med stærke relationer, spændende udfordringer og muligheden for at gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar situation.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til Mette Radza Jensen på [email protected].

Mange herbergsbeboere har ikke den bedste kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan nogle gange føre til alvorlige komplikati...
18/08/2026

Mange herbergsbeboere har ikke den bedste kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan nogle gange føre til alvorlige komplikationer fra infektioner og alvorlige sygdomme, der opdages alt for sent.

Komplikationer, som ofte kan og bør forebygges. Netop derfor har vi en Sundhedsklinik på herberget.
Derudover kan man i Stofindtagelsesrummet Haven, som ligger på vores matrikel, blive testet for Hepatitis C.

Vi får også hjælp fra andre vigtige aktører derude, som fx Brugernes Akademi. De kommer forbi herberget d. 1. september kl. 8 – 12 med den mobile klinik, hvor mennesker ramt af hjemløshed kan komme forbi og få lavet lungefunktionstest. Der vil også være mulighed for at blive testet for Hepatitis C.

Ses vi?

17/08/2026

Adresse

Hillerødgade 64
Copenhagen
2200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del