21/09/2026
SNIGPREMIERE
Enestående historisk villa med fantastisk udsigt. En helt særlig og historisk villa, udstykket fra Rungstedlund og opført i 1907 af arkitekt Thorvald Jørgensen, som også tegnede Christiansborg Slot. Huset blev oprindeligt opført som et ekstravagant sommerhus og har med sin markante arkitektur, store vinduespartier og smukke detaljer en helt særlig karakter. Villaen ligger højt i landskabet med en betagende udsigt over området og Øresund. Fra det stemningsfulde udkigsrum på 3. sal opleves udsigten fra et helt særligt perspektiv, og på de lange sommeraftener kan vinduerne åbnes, så man får himlen, lyset og landskabet helt tæt denfor mødes man af en bolig, hvor husets historie og sjæl er bevaret, samtidig med at den er nænsomt fornyet til et moderne familieliv. Smukke materialer, gennemtænkte detaljer og godt håndværk går igen gennem huset. De lyse opholdsrum og de mange vinduer skaber en naturlig forbindelse til den frodige have og det omkringliggende landskab.
Haven er en oplevelse i sig selv med store træer, blomstrende planter og frodige buske, der skaber en privat og næsten eventyrlig ramme omkring huset. Her findes mange steder at slå sig ned, nyde solen, samle familie og venner eller blot finde ro.
En sjælden ejendom med en stærk historie, en unik arkitektur og en udsigt, der gør det svært ikke at blive betaget. Et hjem med atmosfære, personlighed og en helt særlig stemning.
Sagsnr: 3541
Skriv "mere info" i kommentarfeltet, så sender vi dig en besked.
Kontakt Stefan Skafdrup på telefon 24 78 50 30 eller på e-mail [email protected] for mere information om boligen.