21/05/2026
Når det lokale bliver en del af den nationale fortælling
Vi er stolte over, at vores ejendom Nordstens Hus i Hillerød er blevet fremhævet i Arkitektforeningen og Realdanias publikation “Kommunal arkitekturpolitik – hvordan?”.
For os handler det ikke kun om én ejendom eller ét gårdrum. Det handler om en måde at arbejde på, som gennem mange år har præget Frederiksborg Gruppens tilgang til ejendomsudvikling i Hillerød.
Når vi arbejder med ejendomme som Nordstens Hus, Slotskroen, Slotshusene, Rådhusstræde og andre steder i bymidten, begynder vi ikke med at ændre, men med at forstå. Vi ser på bygningens historie, materialer, placering og betydning for den sammenhæng, den indgår i.
Et af vores grundlæggende principper er, at når vi indtager og forandrer et område – uanset om det er et mindre anlægsareal, et gårdrum, en eksisterende ejendom eller et større byggefelt – skal det færdige projekt give noget tilbage til sine omgivelser.
Det er både en værdi og en del af vores måde at drive ejendomsudvikling på.
Som både udvikler og ejendomsejer tænker vi langsigtet. De valg, vi træffer i dag, skal fungere i hverdagen, men også bidrage positivt til Hillerød mange år frem.
Læs mere om vores tilgang – og hvorfor Nordstens Hus nu er en del af en national fortælling om arkitektur og byudvikling – på vores hjemmeside.
https://frederiksborggruppen.dk/naar-det-lokale-bliver-en-del-af-den-nationale-fortaelling/