21/09/2026
Storfamilieejendom og ejendom med muligheder for ekstra indtjening i Kauslunde
Denne harmoniske landejendom ved Kauslunde blot 5 minutters kørsel fra Middelfart opfylder alle drømme, man kunne have om en ejendom på landet: fantastiske naturomgivelser, sjæl og charme i overflod og ikke mindst masser af plads såvel inde som ude med 384 m2 under tag og 2,2 hektar jord, garage med hestebokse med mulighed dyrehold eller som maskinhal, værksted, opbevaring, udlejning Etc.
Hvis du ikke ønsker de ca. to hektar landbrugsjord med landbrugsstøtte, kan det sælges til i øjeblikket en markedspris på ca. en halv million. Alternativt kan jorden forpagtes ud til en markedspris pa kr. 6000 pr. år. Sælger har via platformen Airbnb tidligere haft udlejet den gl. del af huset med en årlig skattefri indtægt på kr. 35.100,-
Du behøver blot at kaste et hurtigt blik på den præsentable ejendom for at mærke historiens vingesus. Ejendommen, der daterer sig tilbage til 1777, er således restaureret med den dybeste respekt for den originale stil og karakter. Udefra opleves ejendommen med cremfarvede facader, svenskrøde bondehus- og lunettevinduer og stråtag, mens de mange smukke detaljer indenfor spiller flot sammen med nutidens funktionalitet og komfort.
Selve boligen måler 256 m2 indrettet på praktisk vis som et sammenhængende opholdsmiljø og to separate soveafdelinger: en med tre værelser (hvor det ene værelse nemt kan reetableres som køkken - som det var tidligere), to fællesrum og to badeværelser i stueplan og den anden på 1. sal, hvor du finder to regulære værelser og en stor repos til stue, multirum eller lignende. Dertil kommer et kontor, et spisekammer og et bryggers, der giver adgang til en indbygget dobbeltgarage på 47 m2 og et udhus med værksteds- og hobbyplads, ekstra bad og vaskerum på i alt 81 m2.
Book en fremvisning og se med egne øjne.
https://faerchbolig.dk/ejendom/koesmosevej-64--kauslunde--5500-middelfart____fcd8b59a-ec2b-4731-8fcc-7ef10736e3be