18/11/2022
🎯 UNDGÅ FUGT - GODE RÅD 🎯
Ligesom mange andre almene boligselskaber er vi bekymrede for, at der kan opstå fugtskader, hvis vores beboere ikke skruer op for varmen i takt med at temperaturen udenfor falder.
Vi vil gerne, at der er et sundt indeklima i vores boliger. Både af hensyn til vores beboere og selvfølgelig også vores boliger.
Husstøvmider og skimmelsvampe trives bedre ved temperaturer under 20 grader i hjemmet, og det kan påvirke helbredet i form af fx allergi.
Derfor har vi nogle gode råd til, hvordan fugt kan undgås i boligen:
👉 Tør tøj udenfor, i tørrekælderen eller brug tørretumbleren.
👉 Brug emhætte ved madlavning. Luft ud ved madlavning hvis der ikke er emhætte.
👉 Brug mekanisk udluftning i badet, hvis det er muligt, og luft ud efter bad.
👉 Åbn friskluftsventiler i vinduer, hvis det er muligt.
👉 Tør op efter bad (gerne med skraber).
👉 Holde en jævn temperatur i hele boligen og minimum 18-20 grader.
👉 Aftør vinduer hvis der er fugtdannelse.
👉 Luft ud i 5 min 3 gange om dagen - gerne med gennemtræk (også selvom det regner og det er vinter).
👉 Placer møbler med afstand til ydermure
👉 Ingen opvarmning med alternative muligheder (Zibro-ovne, gasovne, biopejs og lignende) på grund af brandfare og da de afgiver meget fugt og sod i boligerne
Luftfugtighed kan måles med et hygrometer. I flere af vores boliger er vi i gang med at opsætte hygrometer i entreen. Et hygrometer kan købes for billige penge i byggemarkeder. Luftfugtigheden bør ikke overstige 70%.
I kan også læse denne artikel fra DR nyheder:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/almene-boligselskaber-trygler-beboere-om-skrue-op-varmen-i-frygt-skimmelsvamp