Hos danbolig Nykøbing står et engageret og målrettet team klar til at hjælpe dig med at sælge din bolig. Vi er kendt for at være energiske og effektive, og vores markedsandel vokser da også hastigt – det rygtes, at vi gør vores arbejde ordentligt. Vi bor alle i Nykøbing og kender byen særdeles godt, hvilket blandt andet er en fordel, når vi skal svare på købernes spørgsmål om alt det, man ikke kan læse i en boligannonce – og som tit er det, der gør dem i stand til at se en hverdag for sig i Nykøbing. Takket være de mange kreditvurderinger, vi foretager for Nordea, kender vi altid det aktuelle prisniveau på boligmarkedet og kan ramme den rigtige salgspris på din bolig. Vi lover dig den mest kompetente rådgivning og den bedste service hele vejen igennem salgsprocessen. Det kan vi blandt andet gøre, fordi danbolig Nykøbing er en del af syv mæglerforretninger på Lolland og Falster, som samarbejder om salget af din bolig. Det betyder, at du har adgang til et meget stort køberkartotek, når du sætter din bolig til salg hos os, og at du har mulighed for at få din bolig præsenteret ikke eet, men syv steder i landsdelen. Kom ind til os og hør nærmere om, hvad vi kan gøre for dig.