01/09/2025
En stor dag i Snestrup Have
I dag havde vi den store fornøjelse at få besøg af ældreminister Mette Kierkgaard. Hun kom for at opleve, hvordan vi lever og trives i vores bofællesskab – og hun blev både rørt og begejstret over at høre bofællernes personlige fortællinger om hverdagen her i Snestrup Have.
Omkring 15 engagerede bofæller delte historier om fællesspisning, aktiviteter, tryghed og det helt særlige sammenhold, som gør vores hverdag unik. Ministeren roste det stærke fællesskab, vi har bygget op sammen, og understregede, hvor vigtigt det er som forbillede for fremtidens seniorliv.
En særlig tak til dig, Mette, for at du tog dig tid til at komme forbi Odense og møde os. Dit nærvær og din interesse betyder meget for alle her i Snestrup Have. Tak til alle bofæller, der var med til at vise, hvorfor Snestrup Have er mere end bare boliger – det er et levende fællesskab fyldt med omsorg, glæde og nærvær. Tak til Mette Kierkgaard og Andreas Møller