13/01/2026
TIL LEJE - Rugårdsvej, 1. sal - delevenlig bolig midt i Odense C
Er du til sildebensparket og 3,5 meter til loftet?
Vi har fået mulighed for at udbyde denne ene lejlighed i den større bebyggelse, vi færdiggjorde i 2025 på Rugårdsvej i Odense C. Denne 1. sals lejlighed er 85 m², som er indrettet i en tidligere fabriksbygning, vi sidste år transformerede til boliger med elevator og fællesarealer i særklasse 👌🏼
Lejligheden er den perfekte base for både den lille familie eller som delelejlighed for op til 3 studerende, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.
Boligen består af et stort, lyst køkken-alrum med masser af dagslys. Køkkenet står knivskarpt med stilrene elementer fra KVIK og alt i integrerede hvidevarer, selvfølgelig inklusiv opvaskemaskine. De smukke, massive og fuldlimede sildebensgulve med gulvvarme går igen i hele lejligheden.
Derudover består boligen af tre separate soveværelser, som giver gode indretningsmuligheder, hvad enten I er en familie eller venner, der deler. Boligens badeværelse er rummeligt og indbydende med separat bruseniche samt jeres egen vaske- og tørremaskine.
Når foråret melder sig igen, så er der også mulighed for at nyde dét: Gården rummer store grønne fællesarealer med legeplads og udendørs fitness. Der er desuden aflåst cykelkælder, eget depotrum og mulighed for leje af p-plads (også til el-bil med ladestander) lige ved døren.
En unik mulighed for at bo lækkert, centralt og med masser af atmosfære 🗝️
・Husleje: 10.980 kr. pr. md.
・Aconto: 800 kr.
・Bolig: 85 m² (4 værelser)
・Delevenlig: Ja (op til 3 personer)
・Elevator: Ja
・Indflytning: Snarest muligt
Ønsker du at høre nærmere eller booke en fremvisning, er du velkommen til at kontakte os.