16/09/2026
🏟️ SPORTENS HUS & NYT ATLETIKSTADION I AARHUS
Wils A/S udfører tømrerentreprisen på Sportens Hus, som sammen med det nye atletikstadion bliver en central del af udviklingen af Kongelunden og Aarhus Idrætspark.
Det samlede projekt omfatter 8.395 m² og skal skabe moderne rammer for både eliteidræt og hverdagsmotion. Sportens Hus kommer blandt andet til at rumme en ny træningshal, faciliteter til forskellige sportsgrene, klublokaler, café og loungeområder – herunder en VIP-lounge med udsigt til både træningshallen og den eksisterende opvisningshal.
Det nye atletikstadion får desuden en tribune med plads til ca. 1.500 tilskuere, hvor sæder og stålkonstruktioner fra det tidligere fodboldstadion genanvendes.
🔨 Vores arbejde på Sportens Hus
Som en del af tømrerentreprisen udfører vi en bred vifte af arbejder – fra skillevægge og loftkonstruktioner til indvendige døre, glaspartier, brandløsninger og akustikbeklædning. Entreprisen omfatter desuden indgangsparti, vinduer og specialløsninger i blandt andet VIP-områderne.
Projektet stiller høje krav til kvalitet, dokumentation og koordinering mellem de forskellige faggrupper, og vi ser frem til at bidrage med vores håndværk til et byggeri, der skal danne ramme om sport, fællesskab og store oplevelser i mange år frem.
👏 Tak til totalentreprenørerne Raundahl & Moesby A/S og M.J. Eriksson A/S
samt AART Architects, NIRAS og de øvrige samarbejdspartnere for det gode samarbejde.
Vi glæder os til at følge projektet hele vejen i mål!