20/01/2026
UDLEJET!!!!
------------
5 minutter gik der før de første ringede og ville se lejligheden. Efter at have set den i dag var de ikke i tvivl. Den tager vi!!
4 andre ville gerne se den på lørdag. Dem forsøger vi nu at finde en anden lækker bolig til.
-----
4-værelses lejlighed på 168 m2 i centrum af Skive udlejes ultimo marts.
Denne lækre lejlighed henvender sig til jer, der gerne vil bo moderne i en rummelig og lys lejlighed der, selvom den ligger lige i centrum er, uden generende trafikstøj. Det får I alt sammen her samt adgang til jeres helt egen store altan, der er perfekt orienteret mod sydvest, hvilket både giver masser af sol og en flot udsigt over Skive by.
Som et ekstra plus er der adgang til en stor fælles tagterrasse på ikke mindre end 400 m2. Herfra er der den skønneste udsigt over Skive Fjord.
Med en beliggenhed som denne, kan I uden at starte bilen gøre brug af alle byens bekvemmeligheder lige fra supermarkeder til spisesteder og Skive Theater. Friskolen i Skive og Apoteker Norgårds Børnehave ligger ligeledes inden for gåafstand, så også
for børnefamilien er beliggenheden ganske praktisk.
Lejligheden ligger på tredje sal som den øverste i en nydelige ejendom, der blev opført i 2010. Der er naturligvis elevator i ejendommen, så du let kommer op til din lejlighed nede fra parkeringskælderen.
Fra opgangen træder I ind i den rummelige fordelingsgang, som forbinder hele lejligheden. Planløsningen er særdeles velovervejet, så den ene ende af boligen byder på en soveafdeling, som består af tre gode værelser samt et lækkert badeværelse med bruseniche og vaskesøjle.
Lejlighedens samlingspunkt for det sociale liv er det store opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen. Takket være en lang række af vinduer fra gulv til loft er der et fremragende lysindfald i rummet.
Både fra opholdsafdelingen og hvert af de tre værelser er der udgang til den private terrasse, hvor I kan sidde og nyde udsigten over byen i eftermiddags- og aftensolen.
Kort og godt er denne lejlighed både velindrettet og moderne, og så ligger den lige i hjertet af Skive.
Pris: 11.500 kr. pr. måned + forbrug. Parkering 450 kr. pr. måned.
Kontakt Knud på 2096 1616 for yderligere info.