11/12/2024
Ålholmhus nyhedsbrev, december 2024
Det store byggeprojekt
Stilladset på Mock-upen er nedtaget og giver et rigtig godt indtryk af hvordan vores andel vil tage sig ud i fremtiden.
Der arbejdes på at få afholdt informationsmøde for alle (forståeligt) nysgerrige sjæle. Forventeligt primo februar 2025. I den sammenhæng vil der også informeres om el-valg.
Vores projekt er netop sendt i udbud og vi afventer nu at modtage tilbud.
Når byggeriet derefter for alvor går i gang, vil det være endnu vigtigere at være obs på, hvem man lukker ind. De håndværkere som skal ind har som udgangspunkt alle fået de nøgler de behøver.
Luk derfor ikke bare op for hvem som helst. Vi har alle et ansvar.
VIGTIGT - Scan QR-koden, som hænger i opgangene for at tilmelde dig nyhedsmail samt modtage info fra A4 (vores rådgiver) i forbindelse med byggesagen fremadrettet.
Generalforsamling 2024
Der blev d.06.11 afholdt generalforsamling i foreningens fælleslokale. Referatet fra dette findes på ProBo.
Her blev der sagt farvel til 2 gamle bestyrelsesmedlemmer og valgt 3 nye medlemmer ind.
I den forbindelse skal der lyde et et tak for indsatsen til de afgående og velkommen til de nye bestyrelsesmedlemmer. Dejligt med nye friske kræfter.
Bestyrelsen består nu af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Ny formand er Ole Vinkler.
Arbejdsdag afholdt
Der blev d.10.11. afholdt arbejdsdag i foreningen for budgetåret 2024-25.
Det var en rigtig god dag, hvor der blev ordnet en hel masse.
Der blev bl.a. ryddet op i skralderum, rettet/sat nye navneskilte på tavler i opgange, malet bord-bænkesæt, luet en masse ukrudt i hækkene, samlet affald og ryddet op på grønne områder, renset afløbsrender, rengjort vaskerum, ryddet 2 rum i kælder til fremtidig “solcelle batteripark”, ordnet fællesrum og "Privat område" skilte er sat op… puha I var fantastiske alle sammen!
Julehyggedag
D.23.11. blev der holdt julestue i Ålholmhus. Det var en rigtig hyggelig dag med kreative juledekorationer, æbleskiver, og gløgg i foreningens fælleslokale.
Dejligt at den tradition blev genoptaget. Tak for initiativet og for en hyggelig dag.
Husk at du altid kan skrive til bestyrelsen og bede om et tilskud, hvis du vil afholde et socialt arrangement for foreningens beboere.
Diverse
Al information til og fra bestyrelsen kører nu på ProBo. Vi vil derfor igen minde om, at det er vigtigt at få tilmeldt sig, hvis det endnu ikke er sket.
Bestyrelsen går på juleferie i december - forvent derfor lidt længere svartider (ingen svar) denne periode. Kontakt som sædvanlig vicevært ved akut behov.
Fra bestyrelsen skal lyde “God jul og godt nytår til alle i foreningen”
Husk, hvis DU har et spørgsmål, så skriv til bestyrelsen på Probo, så hjælper vi så godt vi kan.