Skalbjerg Høje

Skalbjerg Høje Byggegrunde sælges til bæredygtigt byggeri i smuk natur i Skalbjerg midt på Fyn.

Fokus på fællesskab og brugsret til Cuben Minikulturhus til fællesarrangementer.

Markfællesskabet på Skalbjerg høje bio park, med Skalbjerg høje og Cuben Minikulturhus i baggrunden.
05/09/2026

Markfællesskabet på Skalbjerg høje bio park, med Skalbjerg høje og Cuben Minikulturhus i baggrunden.

Man har da lov at lege lidt med logoér.
05/09/2026

Man har da lov at lege lidt med logoér.

Skalbjerg blev alligevel ikke årets landsby på landsplan, MEN, prøv lige at læse vores ansøgning og se alt det dejlige S...
03/07/2026

Skalbjerg blev alligevel ikke årets landsby på landsplan, MEN, prøv lige at læse vores ansøgning og se alt det dejlige Skalbjerg kan på skrift. Vi ved der er mange flere ting der kunne nævnes, men det måtte kun fylde 2 sider og ansøgningsudvalget har gået med denne ansøgning.

Årets Landsby 2026 – Skalbjerg
Skalbjerg, 5492 Vissenbjerg, Fyn
Indbyggertal: ca. 600
Hvis man for 50 år siden kørte ad den gamle hovedvej tværs over Fyn, kunne man gøre
holdtved købmanden i Skalbjerg, købe en citronvand og en lakridspibe og fortsætte
mod sit bestemmelsessted. For de fleste var Skalbjerg blot to rækker huse langs
landevejen.Men nogle valgte at stoppe lidt længere. Det gjorde Birthe og Bjarne for
mere end 50 år siden. De gik på opdagelse i landsbyen, fandt et fællesskab og valgte at
blive. Deres historie fortæller noget vigtigt om Skalbjerg. Her bliver mennesker ikke
bare boende – de bliver en del af noget større. I dag kaldes Skalbjerg ofte for
Fællesskabernes By, og det er ikke uden grund. Landsbyen rummer et usædvanligt
stærkt engagement og en sjælden evne til at omsætte idéer til handling. Her mødes
mennesker på tværs af alder, interesser og baggrund, og fællesskaberne er med til at
skabe både trivsel, tryghed og udvikling.
En landsby i bevægelse
Skalbjerg ligger som et smørhul mellem Tommerup og Vissenbjerg. Med togstation, ny
cykelsti og kort afstand til større byer er landsbyen attraktiv for både lokale og tilflyttere.
Samtidig har byen bevaret den nærhed og det sammenhold, som mange søger.
Borgerforeningen, boldklubben, spejderne, minikulturhuset, bofællesskaberne og en
lang række frivillige initiativer skaber tilsammen et aktivt lokalsamfund, hvor der er plads
til både traditioner og nye idéer. Mange beskriver Skalbjerg som en landsby uden kævl.
Ikke fordi alle er enige om alting, men fordi man møder hinanden med respekt,
ligeværd og en grundlæggende lyst til at få ting til at lykkes.
Fra nedlagt skole til lokalt kraftcenter
Et af de bedste eksempler på landsbyens handlekraft er Skalbjerg Boldklub. Da den
lokale skole lukkede, så frivillige ikke et problem, men en mulighed. Bygningerne blev
gradvist omdannet til et moderne aktivitetscenter med fitness, spinning, multibane og
en lang række fritidsaktiviteter. Resultatet er bemærkelsesværdigt. På 25 år er
medlemsantallet vokset fra cirka 200 til omkring 400 medlemmer, og mange kommer i
dag fra andre byer for at benytte faciliteterne. Her mødes unge og ældre, motionister og
foreningsfolk. På yogaholdene spænder alderen eksempelvis fra 16 til 80 år. Udviklingen
er skabt af lokale ildsjæle i tæt samarbejde med Assens Kommune, som gennem årene
har været en aktiv medspiller i udviklingen af landsbyen. Boldklubben har desuden fået
DGI's fodboldskole til byen, så børn fra hele Fyn hvert år samles i Skalbjerg. Når der
arrangeres byfest, bliver mere end 250 frivillige timer hurtigt besat. Det siger noget om
opbakningen.
Fællesskab i hverdagen
Skalbjerg Borgerforening spiller en central rolle i landsbyens liv. Foreningen arbejder
både med praktiske og kulturelle initiativer: affaldsindsamlinger, gå-ruter,
arrangementer, information til borgerne og indsatser for at sikre lokale interesser. Nye
tilflyttere bliver budt velkommen med et personligt besøg, en lille gave og information
om byen. Det er en enkel gestus, men den fortæller meget om Skalbjergs kultur. Her er
det naturligt at hjælpe hinanden. Naboer træder til, når der er brug for det, og mange
kender hinanden fra flere forskellige fællesskaber. Det skaber en tryghed, som gør det
lettere både at blive boende og at engagere sig.
Nye idéer får lov at vokse
Skalbjerg er ikke kun stærk på traditioner. Landsbyen er også kendetegnet ved en stor
lyst til at prøve nyt. Det nyeste eksempel er Cuben Minikulturhus, som fungerer som
mødested for kultur, læring, iværksætteri og fællesskab. Her afholdes foredrag,
sangaftener, kreative værksteder, wellness-arrangementer, politiske debatter, yoga og
meget andet. Cuben tiltrækker ikke blot lokale deltagere, men også gæster fra resten af
Fyn, herunder Odense. Samtidig fungerer huset som arbejdsfællesskab for
hjemmearbejdende og lokale iværksættere. Omkring Cuben er der skabt et nyt
nabofællesskab med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Projektet har modtaget støtte gennem LAG MANK og er et eksempel på, hvordan
landsbyen arbejder aktivt med fremtidens boformer og bosætning. Andre initiativer
tæller blandt andet markfællesskabet, den lokale delebil, fællessang, højskolemorgener,
natvandringer, kreative værksteder og Kulturbussen Cubus, der bringer kultur og
fællesskab ud til nye målgrupper og samtidig er med til at sætte Skalbjerg på landkortet.
Derfor er Skalbjerg Årets Landsby
Skalbjerg er ikke den største landsby. Til gengæld er den et eksempel på, hvad der sker,
når mennesker tager ansvar for deres lokalsamfund og løfter i fællesskab. Her skabes
nye initiativer uden at de gamle traditioner går tabt. Her er plads til forskellighed, og her
bliver nye mennesker hurtigt en del af fællesskabet. Landsbyen rummer både stærke
foreninger, kulturelle mødesteder, frivilligt engagement, nytænkende
bosætningsprojekter og et tæt samarbejde med kommunen. Kort sagt er Skalbjerg et
levende bevis på, at en moderne landsby kan være både dynamisk, inkluderende og
fremtidsorienteret. Det er derfor, vi indstiller Skalbjerg til titlen som Årets Landsby 2026.
Indsendt på vegne af hele Skalbjerg af:
Kirsten Bastholm Christensen (politisk aktiv skalbjergenser)
Troels Beck (Skalbjerg Borgerforening)
Bjarne Sørensen (Skalbjerg Borgerforening)
Bjarne Stenhøj (Skalbjerg Boldklub)
Christian Tast (Cuben og Cubus)
Marie Lind (Cuben og Skalbjerg Boldklub)
Rudy Madsen (bofællesskabet Drejerbanken)

02/05/2026
12/04/2026

Så plantes der Sølvblads hæk, for at skille parkeringsplads og byggegrunde ad. Sølvblad for røde blomster og olivenagtige bær, som også fulglene elsker. Tak til Anders Max Milling og Ole.

Har du et godt slogan for Skalbjerg og Nabofællesskabet Skalbjerg høje? Fællesskabernes by Skalbjerg og bofællesskaberne...
19/03/2026

Har du et godt slogan for Skalbjerg og Nabofællesskabet Skalbjerg høje? Fællesskabernes by Skalbjerg og bofællesskaberne Drejerbanken og Gl Grevegård laver en besøgsdag d 9.maj i samarbejde med bofaellesskab.dk. Ser frem til at se din branding idé i kommentarsporet! 🙏🙏🙏

Bofællesskab.dk er en interesseorganisation for alle bofællesskaber i Danmark.

09/01/2026

Skalbjerg høje på langrend. Oh ih uh hvor dejligt at få røde kinder. Ps. I er alle velkomne, vi har ski i str 38 og 42 til låns.

Adresse

Skalbjerg Høje 1, Vissenbjerg
Vissenbjerg
5492

Telefon

+4523202117

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skalbjerg Høje sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del