21/07/2023
Sermitsiami aamma atuarneqarsinnaavoq
Ataatsimoorussamik avammut nalunaarut
Fællesudtalelse
Ilulissat, ulloq 20. juli 2023
Aalisarnermut kattuffiit nalunaarusiaq annertuumik tupigusuutigaat.
Naalakkersuisoqarfiit arlallit, kattuffiit suliffeqarfiillu qanittukkut aalisarnerup iluani suliffe-qarnermut ilinniartitaanermullu nalunaarusiamik saqqummersitseqqammerput.
KNAPK aamma SQAPK nalunaarusiaq pillugu tupigusupput, aamma Namminersorlutik Oqar-tussat apererusullugit sinerissap qanittuani aalisarneq qanoq iliuuseqarfigilersaarniarneqar-nersoq?
’Nalunaarusiami aalisarnerup iluani sulisussaaleqisoqartoq. Aamma siunissami sulisussat suli annertunerusumik pisariaqartinneqalerumaartut. Taamaattoq sinerissap qanittuani inuussutis-sarsiortut akornanniit ersarissumik qisuariartoqarnissaa amigaataavoq. Sinerissap qanittuani aalisarneq arajutsineqarluinnarsimavoq. Tamanna naammaginanngilaq, tatiginassuseqarnani-lu’ assigiissumik oqarpoq Nikkulaat Jeremiassen aamma Niels Kristian Vetterlain.
’Aalisartoqarnerup iluani suliffeqarneq aamma ilinniartitaaneq’ apriilimi 2023-mi saqqum-mersinneqarsimavoq. Ilanngullugu takuneqarsinnaavoq suleqatigiissitaliaq ulloq 5. august 2021-mi pilersinneqarsimasoq.
Suleqatigiissitaliap pilersinneqarnerani piffissaq KNAPK-p SQAPK-llu tupigusuutigaat, taak-kulu tamarmik aperalutik sooq sinerissap qanittuani aalisarnermik kattuffiit suleqatigiissitami peqataatinneqarsimannginnersut? Suleqatigiissitaliap sulinissamut toqqammaviani atuarneqar-sinnaavoq aalisarnermik inuussutissarsiortut sisamanik sinniisuutitaqassasut. Taamaattoq KNAPK imaluunniit SQAPK suleqatigiissitaliami peqataatinneqanngilaq.
’Atuarneqarsinnaavoq QAK suleqatigiissitaliami peqataasimasoq. Taamaattoq peqatigiiffik aatsaat februaarimi 2022-mi pilersinneqarpoq. Taamaattumik QAK-mit peqataaffigineqarne-rarlugu suleqatigiissitaliami allattoqarsimanera kattuffinniit tupigusuutigineqarpoq. Qanoq ilil-luni suleqatigiissitaliami peqataasoqarsinnaava peqatigiiffik suleqatigiissitaliap pilersinneqar-nerata kinguningaatsiaa aatsaat pilersinneqarsimasoq?’ aperivoq Niels Kristian Vetterlain.
KNAPK-miit aamma SQAPK-miit paasiuminaatsinneqarpoq sooq Aalisarneq pillugu Ataatsi-miititaliarsuup isumaliutissiissutaa Inatsisartunit suli isummerfigineqannginnersoq? Inassute-qaatit suut Naalakkersuisut Inatsisartullu akuersaarpaat? Tamat oqartussaaqataanerannut innar-liineruvoq Inatsisartut suli Aalisarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaanut inassuteqaaterpassuinullu isummertinneqannginnera, taakkumi aalisarneq pillugu inatsisissatut sulinermut toqqammavissanik pilersitsisussaapput.
Sinerissap qanittuani aalisarnermi isumaliutersuutit inassuteqaatillu assigiinngitsorpassuit isu-maqatigiissuteqarfigineqanngitsut erfapput. Saniatigut aalisarnerup annertunerusumik qanoq aaqqissuunneqarnissaa ilusilersorneqarnissaanullu isumaliutit, Aalisarneq pillugu Ataatsimii-titaliarsuup kukkulluinnarluni amigaateqaqisumillu inassuteqaateqarfigisimasaanik imaqar-mata.
’Sinerissap qanittuani ajornartorsiutit apeqqutillu assigiinngitsorpassuit suli akineqarsiman-ngitsut kiisalu Aalisarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani sinerissap qanit-tuani aalisarnerup killeqarfeqarnissaa pillugu isummerfigineqarsimanngitsut KNAPK-miit SQAPK-miillu isumaqatigineqanngillat. Tamat oqartussaaqataanerat innarlerneqarpoq kattuf-fissuaq KNAPK aamma SQAPK aalajangiiniarnermi peqataatinneqanngippata. Taamaasilluni naammaginninnginneq alliartulertarpoq akooqataannginneq peqqutigalugu. Aalisarnermik inuussutissarsiortut ilarparujussui tusaaniarneqanngillat. Avataasiorluni aalisartut kisimik tusaaniarlugit aalisarneq pillugu inatsit suliarineqassappat, inatsit amigaatilerujussuussaaq, tassami sinerissap qanittuani aalisarneq akulerutsinneqanngimmat’ oqarpoq Nikkulaat Jeremiassen.
’Ajoraluartumik ersiutaalersimavoq Namminersorlutik Oqartussat aalisarnermik inuussutis-sarsiortut ilaannaannik kisimi tusarnaarnera. Umiatsiaararsortut aamma sinerissap qanittuani aalisartut qaangiataaginnarneqarput takuneqaratillu. Nalunaarusiami tikkuarneqarpoq sine-rissap qanittuani aalisartut ikilisarneqartariaqartut, taakkulu inussutissarsiutinut allanut pigin-naanngorlugit nuutinneqassasut. Kisitsit 581-it piginnaanngorsarneqartariaqartutut piukkun-neqartut oqaatigineqarput’ oqarpoq Niels Kristian Vetterlain nangillunilu ’ajoraluartumik umi-atsiaararsorluni aalisartut ikilisarnissaat siunertaralugu siunnersuutit inassuteqaatillu amerla-suut saqqummiunneqarput, akerlianik avataasiorluni aalisarneq suli nukittorsarniarneqarpoq. Tamanna mamaappoq akuersaarneqarsinnaananilu, aalisarneq pillugu inatsisip nutaap sulia-rineqarnissaanut toqqammaviit uppernarsaatitaqanngitsut aallaavigalugit sulisoqarpoq’.
KNAPK aamma SQAPK isumaqarpoq sinerissap qanittuani qaangerniagassat naammaginar-tumik ersersinneqanngitsut.
Aalisarneq pillugu inatsisissap suliarineqarnerani siunnersuusiornissamut qulequttat makku tikkuarneqarsinnaapput:
• Sinerissap qanittuani aalisarfiusup 3 sømilimiit 12 sømilimut avalatsinneqarnissaa, soorlu Naalagaaffiit Peqatigiit Imaanut Aalajangersagaani inassutigineqartoq, aamma Piujuaannartitsinermut anguniakkani inassutigineqartoq.
• Kalaallit Nunaata imartaata tamarmi aqutsiveqarfinngortinneqanissaa.
• Sinerissap qanittuani aalisagartassat amerlinissaat.
• Sinerissap qanittuani aalisariutit nutarterneqarnissaannut aningaasalersuisarneq.
• Sinerissap qanittuani tunisinermi akit minnerpaaffilernissaat.
Marsimi 2022-mi neriorsuutigineqarpoq Aalisarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliu-tersuutaa sinerissami aalisartunut oqaluuserisassanngorlugu tusarniutigineqassasoq. Suli naa-lakkersuinikkut ingerlatsinermi neriorsuutip taassuma timitalernissaa suli amigaatigaarput.
’Sinerissap qanittuani aalisarneq ataatsimoorluni inuussutissarsiutip akuutinneqarnissaa pillu-gu piumasaqarput. Ukioq ataaseq affarlu sumiginnarneqareerput. Taamatut suli ingerlaso-qassappat aalisarneq pillugu inatsisissaq piviusunngisaannassaaq, tassami sinerissap qanittuani aalisartut akuutinneqanngimmata. Tamanna naapertuutinngilaq illersorneqarsinnaananilu. Akuutinneqassagutta maannakkut KNAPK aamma SQAPK akulerutsinneqartariaqarput, taa-maattoqanngippat inuussutissarsiortut qinikkallu akornanni qunneq pilersinneqarsimasoq qaa-ngerneqarsinnaanngilaq’ naggasiilluni oqarpoq Nikkulaat Jeremiassen aamma Niels Kristian Vetterlain.
Sukumiinerusumik apeqqutit imaluunniit oqaaseqaatit +299548919 imaluunniit +299253793 attaveqarfigalugit akineqarsinnaapput.
Fiskeriorganisationer stærkt forundret over rapport.
Flere departementer og organisationer samt institutioner har for nylig udgivet rapport om beskæftigelse og uddannelse inden for fiskeindustrien.
KNAPK og SQAPK er forundret over rapporten, og spørger sig selv hvad Grønlands Selvstyre har af mål med det kystnære fiskeri?
’Det fremgår i rapporten, at fiskeriet mangler arbejdskraft. Og at den fremtidige efterspørgsel af arbejdskraft vil blive stærkere. Dog mangler det kystnære fiskeri klare tilkendegivelser af erhvervet. Det virker som om, at det kystnære fiskeri fuldstændig er overset. Det er ikke tilfredsstillende, ej heller troværdigt’ siger Nikkulaat Jeremiassen og Niels Kristian Vetterlain enstemmigt.
’Beskæftigelse og uddannelse i fiskerisektoren’ er udgivet i april 2023. Det fremgår endvidere at arbejdsgruppen er etableret den 5. august 2021.
Timingen og tilblivelsen vækker undren hos KNAPK og SQAPK, der begge spørger hvorfor det kystnære fiskeri ikke indgår i arbejdsgruppen? Det fremgår ellers i arbejdsgruppens kommissorium, at fiskerierhvervet skulle have 4 repræsentanter. Dog er KNAPK eller SQAPK ikke med i arbejdsgruppen.
’Det fremgår at QAK har deltaget i arbejdsgruppen. Men foreningen er først blevet etableret i februar 2022. Derfor undrer organisationerne over timingen af QAKs påstået deltagelse i arbejdsgruppen. Hvordan kan man deltage i arbejdsgruppe på vegne af en forening, der først er stiftet længe efter etablering af arbejdsgruppen?’ spørger Niels Kristian Vetterlain.
KNAPK og SQAPK stiller sig uforstående over for Fiskerikommissionens betænkning, som Inatsisartut endnu ikke har taget stilling til. Hvad ligger der anbefalinger, som Naalakkersuisut og Inatsisartut har tilsluttet sig? Det er en stor demokratisk underskud, at Inatsisartut endnu ikke er blevet inddraget i Fiskerikommissionens betænkning og mange anbefalinger, som ellers skulle danne grundlag for udarbejdelse af ny fiskerilov.
Der ligger en masse betragtninger og anbefalinger, som det kystnære fiskeri ikke er enige i. Samtidig er overordnede betragtninger omkring fiskeriets struktur og organisering, som Fiskerikommissionen fejlagtigt og meget mangelfuldt har anbefalet om.
’Der udestår en masse problemstillinger og spørgsmål omkring det kystnære fiskeri samt det kystnære fiskeri zone i Fiskerikommissionens betænkning, som KNAPK og SQAPK ikke er enig i. Når den demokratiske proces kortsluttes sættes store, vigtige organisationer som KNAPK og SQAPK ud af beslutningsprocessen. Så vokser utilfredsheden og manglende deltagelse. Dermed lytter man ikke en stor masse af fiskeindustrien. Når man kun lytter havgående fiskeri, bliver resultatet af fiskeriloven kun delvist, som forbigår det kystnære fiskeri’ siger Nikkulaat Jeremiassen.
’Det er desværre symptomatisk, at Grønlands Selvstyre kun lytter til dele fiskeindustrien. Man forbigår og overser jollefiskerne og det kystnære fiskeri. Rapporten peger på nedskæring af kystnære fiskere, som man foreslår omskoling til andre erhverv. Man fremhæver konkret tal på 581 egnet til omskoling’ udtaler Niels Kristian Vetterlain og fortsætter ’desværre ligger der en masse forslag og anbefalinger, som har til formål at skære ned i antallet af jollefiskere, samtidig styrke havgående fiskeri yderligere. Det er forkasteligt og uacceptabelt, at udokumenterede påstande kan danne grundlag for udarbejdelse af ny fiskerilov’.
KNAPK og SQAPK mener, at udfordringerne i det kystnære fiskeri ikke belyses tilstrækkeligt.
Blandt mange andre emner ligger følgende forslag til udmøntning, som endnu mangler i lovforslaget til ny fiskerilov:
• Udvidelse af den kystnære fiskerizone fra 3 til 12 sømil, som FNs Havretskonvention foreskriver, og som Verdensmålene (SDG-mål) anbefaler.
• Etablering af forvaltningsområder for hele Grønlands kyst.
• Forøgelse af kvoter i kystnært fiskeri.
• Finansiering af modernisering af fiskeflåden i kystnært fiskeri.
• Indførelse af mindstepriser i kystnært fiskeri.
Der blev i marts 2022 lovet, at Fiskerikommissionens betænkning vil blive sendt til drøftelse blandt fiskerne på kysten. Vi mangler stadigvæk den politiske proces og realisering af løfte.
’Det kystnære fiskeri står sammen i kravet om inddragelse af erhvervet. Nu har man spildt 1 ½ år yderligere. Hvis dette fortsætter, vil fiskeriloven aldrig blive fornyet, når det kystnære fiskere konsekvent bliver udeladt. Det er ikke værdigt eller forsvarligt. Det er nu eller aldrig, at man skal inddrage KNAPK og SQAPK, ellers står erhvervet og politisk system ved en skillelinje, som ikke kan overvindes’ slutter Nikkulaat Jeremiassen og Niels Kristian Vetterlain.
For yderligere spørgsmål eller kommentarer bedes disse blive sendt til +299548919 eller +299253793.
Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta
Med venlig hilsen
Nikkulaat Jeremiassen Niels Kristian Vetterlain
Siulittaasoq Siulittaasoq
Formand Formand
KNAPK SQAPK
