Anna Reventlow

Anna Reventlow Anna Reventlow Ejendomsformidling

Skal du til fremvisning i weekenden? Disse tre ting ville jeg være opmærksom på 👆🏻 God weekend 🫶🏻
18/09/2026

Skal du til fremvisning i weekenden? Disse tre ting ville jeg være opmærksom på 👆🏻

God weekend 🫶🏻

TIL SALG - EKSKLUSIV HERSKABSLEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG CNyrenoveret seksværelses hjem med altan og privat parkeringI hj...
02/09/2026

TIL SALG - EKSKLUSIV HERSKABSLEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG C
Nyrenoveret seksværelses hjem med altan og privat parkering

I hjertet af Frederiksberg ligger denne vidunderlige og eksklusive herskabslejlighed fra århundredskiftet på hele 160 generøse kvadratmeter.

Bag den smukke port opstår der sød musik, når klassisk arkitektur fra 1905 møder nutidigt design og langtidsholdbar kvalitet. Man har ikke forsøgt at overmodernisere det smukke og sjælfulde, men har i stedet fokuseret på at fremhæve det og give nyt liv til de detaljer, der gør hverdagen mere funktionel. En tidløs nordisk æstetik skaber et naturligt og selvfølgeligt modspil til det klassiske og elegante.

De store, luftige rum har en sofistikeret atmosfære med dekorativ stuk, franske døre og velholdte trægulve. Lyset fra de store vinduer følger dig, når du bevæger dig med lette skridt gennem lejligheden.

Mod gaden ligger fire stuer en suite, som forbindes af smukke, klassiske dobbeltdøre. Rummene er generøse og har hver især deres særlige funktion. I den stue, der i dag fungerer som spisestue, lukker en stor alkove ekstra meget lys og luft ind.

I køkkenet skaber et gulv af Ølandssten en jordnær stemning, der suppleres af de smukke skabe i massiv eg fra Smedstorp Snedkeri – selvfølgelig med fingertappede skuffer og al tænkelig luksus.

Køkkenet, de to badeværelser og to soveværelser har udsigt over den grønne gård og Frederiksbergs tage. Fra det ene af soveværelserne kan du gå direkte ud på den skønne altan og nyde morgenens første kop kaffe. Dette er et hjem, man vil elske, og hvor minder for livet skabes.

Uden for hjemmets trygge vægge venter byens liv og muligheder som en naturlig del af hverdagen. Bülowsvej ligger i hjertet af Frederiksberg C, hvor du enten kan holde picnic i Landbohøjskolens Have, løbe en tur rundt om Søerne eller slentre langs Gammel Kongevej og vælge mellem alle de hyggelige caféer og designbutikker.

Velkommen til!

TIL SALG - SOFISTIKERET PENTHOUSE I HJERTET AF VESTERBRONew Yorker-lejlighed med åben planløsning, tre altaner og tagter...
26/07/2026

TIL SALG - SOFISTIKERET PENTHOUSE I HJERTET AF VESTERBRO

New Yorker-lejlighed med åben planløsning, tre altaner og tagterrasse

Midt i Vesterbros urbane nærmiljø, hvor kreativiteten gror, og beboerne inspirerer, ligger Trommesalen og denne penthouselejlighed på 131 kvm. Elevatoren fører dig helt op til 6.sal, hvor du mødes af lys og ro. Og det er lige præcis lyset og roen, der sætter tonen og stemningen i dette hjem. Denne stemning harmonerer med lejlighedens stilrene og industrielle linjer, og mødet skaber et hjem, som er både funktionelt og behageligt.

Lejligheden er blevet designet med åben rumfordeling og elementer som New Yorker-glasvæg, beton og brede plankegulve i røget eg. Væggene er hvide og skjuler adskillige indbyggede skabe. Den velvalgte æstetik spejler den pulserende storbyatmosfære udenfor, men tilføjer også en naturlig afkobling fra hverdagens indtryk. Store vinduespartier åbner op til tre altaner, hvor afkoblingen kan fortsætte udendørs.

Udover det åbne køkken og stuen har lejligheden et soveværelse, der vender ud mod en stille gård, og et kontor / gæstesoveværelse med fornøjelig udsigt til Tivoli. Lejlighedens to badeværelser er både rummelige og smagfuldt indrettet.

Oven over boligen venter ejendommens spektakulære tagterrasse, der imponerer med en 360 grader panoramaudsigt over hele København. Herfra får du en unik adgang til byens karakteristiske silhuetter, lige fra Hovedbanegården og Rådhustårnet til Valby, Frederiksberg og Københavns Havn.

Få skridt fra ejendommens gadedør har du desuden en misundelsesværdig adgang til gåture rundt om Søerne, butikkerne på Gammel Kongevej og Vesterbrogade, nattelivet i Kødbyen samt transport med Metro og S-tog.

Velkommen til!

TIL SALG - VIDUNDELIG HJØRNELEJLIGHED PÅ INDRE ØSTERBROSmukt istandsat drømmebolig med altanI hjertet af Østerbro, et st...
23/05/2026

TIL SALG - VIDUNDELIG HJØRNELEJLIGHED PÅ INDRE ØSTERBRO

Smukt istandsat drømmebolig med altan

I hjertet af Østerbro, et stenkast fra Søerne, venter dette charmerede og lyse hjem. Ringstedgade 8 er en klassisk ejendom fra 1891, der imponerer med et grønt og spændende gårdmiljø, og en idyllisk hjørneplacering hvor Ringstedgade møder Willemoesgade.

På tredje sal mødes du af et stilfuldt og lyst hjem på 92 kvm, fyldt med både elegance og autentisk charme. Det er en lejlighed der opfylder dine drømme om åbne luftige rum med hvide vægge, og hvor solen stråler ind gennem de sjælfulde vinduer, og laver smukke mønster på det lyse plankegulv.

Hjemmet har en stor opholdsstue, hvor der findes masser af plads til madlavning i det hvide klassiske køkken, og til at indrette med både stort spisebord, og sofaarrangement. Fra opholdsstuen kan du gå direkte ud til din egen solrige altan, og nyde Willemoesgades hyggelige og unikke stemning. Lejlighed har selvfølgelig også et flot badeværelse, og et vidunderligt soveværelse med indbyggede skabe langs den ene væg.

Velkommen til en raffineret bolig midt i det fashionable indre Østerbro, et stenkast fra Søerne, designbutikkerne og nogle af byens mest trendy restauranter og caféer. Hvis du vil rundt i København, kan du hoppe på Metroen ved både Trianglen og Østerport Station.

Velkommen til!

TIL SALG - NEW YORKER LEJLIGHED MED UNIK TAGTERRASSEToetagers lejlighed i Factory House på AmagerPå en stille vej mellem...
09/05/2026

TIL SALG - NEW YORKER LEJLIGHED MED UNIK TAGTERRASSE

Toetagers lejlighed i Factory House på Amager

På en stille vej mellem Holmbladsgade og Prags Boulevard, ligger denne enestående lejlighed i den unikke fabriksbygning Factory House. Lejligheden er et pragteksemplar indenfor industriel design med gulv til loft vinduer, åben planløsning, svævende trapper, og masser af urban karakter. Den er placeret i den oprindelige værkstedsbygning der er den eneste tilbageværende fra den tidligere stålvarefabrik fra 1964. I 2013 blev den og de nye nabobygninger omdannet til unikke boliger.

Det er et lyst, moderne og funktionelt hjem med udtryksfulde industrielle detaljer, og geometriske linjer. Samtlige 104 kvadratmeter er intelligent udnyttet og smagfuldt indrettet med materialer som stål, beton og varmt træ. Entrédøren åbner op til en hyggelig entré og førstesal. Her finder du lejlighedens to fine soveværelser, samt det fashionable og nyrenoverede badeværelse.

En skulpturel trappe leder dig op til et stort og åbent køkken / alrum med et imponerende lysindfald fra det store fabriksvindue der går langs med hele den ene væg. Køkkenet fra Køkkensnedkeren, emmer af kvalitet og tilføjer en særlig skandinavisk stilrenhed. Herfra går du videre op til lejlighedens imponerende tagterrasse, hvor du ugeneret kan nyde din egen grønne oase, midt i byen.

Halgreensgade er en sidevej til den eftertragtede Holmbladsgade. Her er I en del af et unikt nærmiljø der oser af både lokal stemning og pulserende storby. Lige rundt om hjørnet ligger Amager Centret og Metroen. Med cykel er I desuden hurtig fremme ved skønne Amager Strandpark.

TIL SALG - SJÆLFULD ELEGANCE I HJERTET AF KØBENHAVN KEksklusiv og smukt renoveret lejlighed på 180 kvm med udsigt over Ø...
27/04/2026

TIL SALG - SJÆLFULD ELEGANCE I HJERTET AF KØBENHAVN K

Eksklusiv og smukt renoveret lejlighed på 180 kvm med udsigt over Ørstedsparken.

Historiske Nørre Voldgade slynger sig omkring Indre By og den emmer af Europæisk storby elegance med sin karakter af boulevard. Her, i nummer 10, rejser en af gadens ældste ejendomme sig, og viser stolt sin Københavnske arkitektoniske arv frem. Lige foran ejendommen ligger Ørstedsparken, denne grønne og stemningsfulde oase, hvor stier og træer omringer den smukke sø.

Hver etage rummer én bolig og du fornemmer straks den særlige eksklusivitet midt i byen. På første sal venter en 181 kvadratmeter stor lejlighed, hvor lyset strømmer ind gennem store vinduer og trækker parkens ro helt ind i rummene. Det er en karakterfuld og chik atmosfære der møder dig, og den harmoniske balance mellem det klassiske og det moderne, er åbenbar.

Originale træk fra 1850 står side om side med en smagfuld modernisering. Sildebensparkettet knirker blidt under fødderne, mens en urban New Yorker-væg tilfører kant og personlighed. Den unikke planløsning indbyder til socialt samvær med store selskaber, men her findes også private rum hvor du kan søge ro. Køkkenet oser af kvalitet med sit snedkerkøkken og kvalitetsmaterialer. Det smelter naturligt sammen med den åbne spisestue. Lejligheden har desuden fire fine soveværelser med plads til både familie og gæster. I hjemmets smukke og rummelige badeværelse kan du lægge dig til rette i badekarret og nyde roen og det naturlige lys.

Dette er et hjem, hvor hverdagens små øjeblikke og livets særlige familiehøjtider bliver skabt og gemt for altid. I weekenden kan I gå ned til Ørstedsparken med en picnickurv og nyde fuglekvidder og parkens behagelige og private stemning. Her har børnene flere legepladser at vælge mellem. I bor desuden midt i Københavns kreative puls, hvor I kan spise brunch i de hyggelige stræder rundt om hjørnet, eller spadsere ned til Torvehallerne og Nørreport station.

Velkommen til!

Adresse

Damgaard , Segnerøddalsvej 1
Hørsholm
2970

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anna Reventlow sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del